Det sidste farvel

Som kæledyrsejer vil du på et tidspunkt stå i en situation, hvor du skal træffes en tung og svær beslutning om at lade dit kæledyr få fred. Jeg vil gøre alt for, at dit kæledyr får en værdig og rolig afsked. Aflivningen (eutanasi) kan foregå i klinikkens rolige omgivelser, eller i eget hjem, dit kæledyrs vante og trygge rammer.

Den vigtigste samtale

Samtalen om hvornår det er tid til det sidste farvel, er en af de vigtigste samtaler man har som dyrlæge. Empati, åbenhed og en ikke dømmende adfærd er essentiel.
Jeg vænner mig aldrig til at aflive dyr, hvis jeg gjorde, så var jeg i det forkerte fag. For hver gang vi tager afsked med et dyr, så er der mennesker bag, som oplever en stor sorg. Jeg sætter en stor ære i, at afskeden bliver så rolig og smuk som muligt.

Hvorfor vælge aflivning i hjemmet?

Mange kæledyr forbinder en dyreklinik med utryghed og stress. Med aflivning i hjemmet, så får dit kæledyr en rolig afsked i vante omgivelser, på sin yndlingsplads i hjemmet eller haven.

Se priser på aflivning

Eutanasi (fra græsk): “let, lykkelig død”

Hvordan foregår en aflivning?

Den egentlige procedure er enkel og fredelig: Dit kæledyr får først bedøvende medicin. Når fuld bedøvelse er opnået og du er klar, så gives den endelige eutanasi-medicin, hvorefter hjertet stopper med at slå. Jeg lytter til hjertet for at bekræfte, at dit kæledyr er sovet ind. Herefter kan du tage den nødvendige tid til at tage afsked. Står jeg for transport til kremering, vil jeg hente enten en kiste eller båre med et tæppe, sammen bærer vi dit kæledyr til bilen.

Hvad skal der ske efter det sidste farvel?

Der findes forskellige muligheder, og det er kun dig, der kan beslutte hvad du ønsker.
Alle kremeringer foregår på Ada’s kæledyrskrematorium i Hedehusene.

En dyrlæges vigtigste opgave er,  at hjælpe kæledyr og de mennesker der elsker dem.

Mia Espersen

Kremering med eller uden urne

Man kan vælge at få sit kæledyr urnekremeret eller en fælles kremering. Det er vigtigt at overveje, om ønsker at få asken fra dit kæledyr i en urne. Denne kan enten begraves eller placeres på et udvalgt sted i hjemmet, så man altid har et kært minde.

Vælger man urnekremering, så er det en separat kremering. Det garanteres at det kun er aske fra dit kæledyr, der kommer i urnen. Ønskes asken ikke tilbage efter kremering, vil der blive foretaget en fælleskremering med andre kæledyr.

Mindre dyr kan begraves i egen have

Ønsker du, at dit kæledyr skal begraves i haven, så er det muligt at bestille en miljøvenlig kiste til nedgravning.

Urner, kister, mindesten og askesmykker

Du kan se det fulde sortiment på Ada’s Kæledyrskrematoriums hjemmeside:

Se Ada’s sortiment her

Tak Mia, for din hjælp da vi måtte sige farvel til vores dejlige Hannah. Du har empati og forståelse for den svære situation vi var i, selv om at der ikke var noget vi kunne gøre for Hannah. Vi kan kun sige at vi anbefaler dig ❤️ 🐕

Tove Leth

Det er rigtig svært at tage afsked med sin hund. Mia gjorde det til en virkelig fredfyldt afsked med sin empati og omsorgsfulde måde at tage sig af vores tøs på. Stor tak herfra. Kan kun anbefale Mia ❤️

Hanne Sandholt Albrechtsen

Du er hermed min yndlingsdyrlæge. Du gjorde en svær beslutning og meget sørgeligt øjeblik nemmere. Tak for dig, din omsorg og forståelse ❤️

Bettina Bay

Spørgsmål & svar

Der er ikke noget specifikt, du skal gøre for at forberede dig, jeg hjælper dig igennem hele processen.

Hvis du ønsker at dine andre kæledyr skal være der, så er de det. Hvis du hellere vil have at de venter i et andet rum, indtil efter aflivningen, så er det også ok. De kan sige farvel sammen med dig, når du selv tager den sidste afsked. Kæledyr sørger også; men de sørger på deres egen måde, og de ved instinktivt, hvad der er sket. Dyr synes at forstå ”livets cirkel” meget bedre end vi mennesker.

Dette er en meget personlig og familiebaseret beslutning. Jeg har selv børn, og har stået med den svære beslutning om, hvorvidt de skulle være med til aflivningen af deres kæreste ven. Det er ikke en nem beslutning, og det er forskelligt fra barn til barn, hvad der er bedst. Jeg deler gerne mine oplevelser og erfaring, men det er dig der kender dit barn bedst. Jeg vil derfor oftest anbefale, at du følger din mavefornemmelse. Hvis et barn ikke selv ønsker at være med, så bør dette respekteres.

Kontakt mig  i åbningstiderne

tlf. 22 38 43 17