Det anbefales at alle hunde og katte vaccineres. Ikke kun for at beskytter det enkelte dyr, men for at opnå optimal ‘flokimmunitet’, hvilket minimerer risikoen for smitsomme sygdomsudbrud.

Vacciner inddeles i henholdsvis kernevacciner og ikke-kernevacciner. Kernevacciner bør gives til alle hunde og katte. Ikke-kernevacciner vælges til ud fra kæledyrets livsstil og en vurdering af smitterisiko.

Vaccination af hvalpe og killinger

Man kan vaccinere fra 6-8 ugers alderen og herefter hver 2-4 uge, indtil hvalpen eller killingen er 16 uger eller ældre. Først efter 16 ugers alderen kan man være sikker på, at moderens antistoffer ikke blokerer for at vaccinerne virker på hvalpen/killingen.
Efterfølgende gives endnu en vaccine (booster), når hvalpen/killingen er mellem 26 og 52 uger. Dette er for at sikre beskyttelse af de hvalpe/killinger, der ikke har responderet optimalt på hvalpe- eller killingevaccinerne.

Anbefalinger til hund:

Kernevacciner:

  • Hundesyge
  • Parvovirus
  • Smitsom leverbetændelse

Ikke-kernevacciner:

  • Leptospirose
  • Parainfluenza
  • Bordetella
  • Borrelia
  • Herpes
  • Rabies

Vaccination af den voksne hund

Hunde, der har gennemgået hvalpevaccination, revaccineres med kernevacciner i intervaller på 3 år eller længere. For ikke-kernevacciner som leptospirose, parainfluenza og bordetella er årlig revaccination nødvendig for at opretholde immunitet. En voksen hund med ukendt vaccinestatus vil efter en enkelt vaccination med kernevaccinen være beskyttet. Man behøver altså ikke at booste en kernevaccine hos en voksen hund. Ikke-kernevacciner kræver derimod ofte at man booster dem.

Anbefalinger til kat:

Kernevacciner:

  • Kattesyge
  • Felin herpesvirus
  • Felin calicivirus

Ikke-kernevacciner:

  • Chlamydia
  • Felin leukæmivirus
  • Rabies

Vaccination af den voksne kat

Katte, der har gennemgået killingevaccination, revaccineres mod kattesyge i intervaller på 3 år eller længere. For katte, der er i øget risiko for smitte med felin herpesvirus og felin calicivirus (udekatte, katte der skal i pension samt katte, der lever sammen med flere katte i husstanden), er årlig revaccination nødvendig for at opretholde immunitet.

En voksen kat med ukendt vaccinestatus vil efter en enkelt vaccination mod kattesyge være beskyttet, mens beskyttelse mod felin herpesvirus og felin calicivirus kræver to vacciner med 2-4 ugers interval.

Er der bivirkninger ved at vaccinere?

Vaccinerne gives som injektion under huden. Det kan svie og især hvalpe og killinger kan blive utilpasse efter vaccinationen, de kan også få lidt feber. Dette går dog som regel over igen indenfor det første døgn. Desuden kan der komme en lille hævelse på stedet hvor vaccinen er givet, denne forsvinder også med tiden.

Ved vaccination er der altid en lille risiko for en allergisk reaktion med symptomer som sløvhed, hævelse i ansigt, kløe, åndenød, opkast, diarré eller kollaps. Denne bivirkning ses dog heldigvis meget sjældent.

Kan alle hunde og katte blive vaccineret?

Kun raske hunde og katte bør vaccineres. Hvis din hund eller kat er dårlig og har feber, så bør vaccinationen udskydes til den er frisk igen. Det anbefales at killinger og hvalpe er ormebehandlet inden de modtager deres vaccine. Der bør ikke gives ormekur umiddelbart før og efter vaccinationen. Derudover er det ikke alle vacciner, der må anvendes til drægtige.

Blodprøve/serologisk test

Nogle af kernevaccinerne har væsentlig længere varighed end de af medicinalfirmaerne foreskrevne 3 år. For nogle kan der være tale om livslang immunitet.

Med en blodprøve kan man se om hunden eller katten fortsat er dækket af en vaccine. Man kan også se om dyret har responderet på en vaccine. Blodprøven kan være aktuel, hvis man ikke ønsker at overvaccinere. Enhver vaccination er forbundet med en lille risiko for bivirkning.

Kun raske hunde og katte bør vaccineres. Hvis din hund eller kat er dårlig og har feber, så bør vaccinationen udskydes til den er frisk igen.

I stedet for at revaccinere mod kernevaccinerne hvert 3. år, så kan man vælge at tage en blodprøve og måle om der fortsat er antistoffer. På den måde kan man vælge at måle på vaccination kan vurderes ved at måle antistofmængden på en blodprøve. Der findes kommercielle tilgængelige tests til dette formål.

For hund gælder det, at der kan testes for antistoffer mod de sygdomme, der er en del af kernevaccinerne: Hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse.

En positiv test betyder, at hunden fortsat er beskyttet og revaccination ikke er nødvendig. En negativ test kan betyde, at hunden ikke er beskyttet, men kan også være falsk negativ, det er dog ikke muligt at skelne, hvorfor disse skal revaccineres.

Serologisk testning kan ikke benyttes i forbindelse med ikke-kernevacciner.

  • Hos voksne hunde kan titertest udføres hvert tredje år. Er der fortsat antistoffer at måle, testes igen efter tre år.
  • Hos hunde over 10 år, bør årlig test af tilstedeværelsen af antistoffer overvejes. Argumentet herfor er at geriatriske individer kan opleve nedsat immunfunktion og respons.

For kat gælder det, at serologisk testning kun er relevant i forhold til kattesyge. En positiv test betyder, at katten fortsat er beskyttet og revaccination ikke er nødvendig. En negativ test kan betyde, at katten ikke er beskyttet, men kan også være falsk negativ, det er dog ikke muligt at skelne, hvorfor disse skal revaccineres.